Her kan du læse lidt mere vores politikker om blandt andet hygiejne, fødselsdage m.m.
Goddag og farvel
En god start på dagen er vigtig for os, så derfor lægger vi stor vægt på at få sagt godmorgen til både børn og forældre, samt sige farvel når i går hjem igen om eftermiddagen. Så vidt det er muligt gerne et personale fra barnets egen gruppe, for at vi ved, hvem vi har sagt goddag og farvel til, og fordi det er vigtigt, at børnene føler sig velkommen og set.
I fællesrummet i børnehaven har vi en Aula-skærm og i vuggestuen en I-pad hvor forældre skal tjekke børnene ind når de kommer og går, det giver os et trygt og hurtigt overblik over hvilke børn der er kommet og gået.
Hygiejne
Risikoen for smitte er større, hvor der færdes mange mennesker, og derfor er vi meget opmærksomme på, at børnene vasker hænder efter toiletbesøg, og inden vi skal spise. I skal som forældre sørge for, at jeres børn vasker hænder, når de ankommer til børnehaven. Vi opfordrer til, at I forældre spritter jeres hænder, inden i går ind i børnehuset. Der hænger en sprit ved lågen.
Sygdom
Syge børn skal have ekstra omsorg og pleje. Syge børn, som ikke kan indgå i dagligdagens aktiviteter, skal holdes hjemme. Hvis barnet bliver syg, når det er her i huset, kontakter vi jer, så barnet kan blive afhentet. Vi vil meget gerne have besked, hvis barnet får en børnesygdom såsom skoldkopper, lus eller børnesår.
Medicin
Hvis jeres barn har brug for medicin i løbet af dagen, kan vi tilbyde at give det. Medicin skal være ordineret af læge i original emballage og altid mærkes med barnets fulde navn og afleveres til personalet på den gruppe, hvor barnet går. Vi giver ikke håndkøbsmedicin uden lægeordination.
Billeder
Vi tager en del billeder af børnene ved mange forskellige lejligheder, aktiviteter, fødselsdage udflugter mv. Dette skal vi have tilladelse til af jer forældre. De billeder, vi tager, kan I enten se på gruppens opslagstavle eller på Aula. Vi vil bede jer om kun at bruge billederne til privatbrug og ikke offentliggøre dem på sider som fx Facebook, Instagram mv.
Fødselsdage
Børnenes fødselsdage er en særlig dag, som vi selvfølgelig fejrer på gruppen eller hjemme hos jer. Det aftales med personalet, hvordan I og barnet ønsker, at dagen skal fejres.
Sovebørn
Vuggestuebørnene har mulighed for at sove både om formiddagen og over middag. De yngste sover udenfor i barnevogne og krybber, de ældste sover indenfor på madrasser. Der bliver jævnligt kigget til børnene når de sover ca. hver 15. minut.
I børnehaven bliver de børn der har brug for en middagssøvn puttet indenfor på madrasser, efter vi har spist frokost.
Barnets bog
Hvert barn får en mappe, når de begynder, deri kommer billeder, tegninger og historier omkring små hændelser, som dokumenterer tiden i institutionen. Mappen bruges som afskedsgave, når barnet stopper i Børnehuset.